Om at elske sit eget selskab

Følgende scenarie udspiller sig:

Du er alene hjemme. Du har hele dagen foran dig og ikke mange andre planer end at få arbejdet hjemmefra. Du står op, tager et bad, drikker en kop kaffe sammen med din kæreste og sender ham af sted på arbejde. Du ved, at du først ser ham hen mod aften igen, du savner ham allerede, men du glæder dig til at have hele dagen til det, du enten mangler at få gjort, eller det, du godt kan lide.Du laver dig en riskiks med avokado, drysser med lidt salt, sesamfrø og gurkemeje. Forinden dette har du gjort din computer klar, sat musik på apple tv’et og tændt nogle stearinlys. Du laver en kop kaffe og sætter dig til rette i det stille hjem, hvor kun du er. Lige her og nu. Du nyder stilheden, og du nyder, at dine tanker kan få frit løb; du tænker på, hvordan du skal nørkle dig gennem den første arbejdsopgave, du får idéer til både den og nye tiltag, ting, mål du vil nå, og inden du får set dig om er dagens første opgave nået og du dribler stille og roligt videre til den næste. Inden du får set dig om, er dagen ved at nå sin ende, og stille og roligt trænger mørket sig på. Du bevæger dig ud på en længere gåtur for til sidst at ende i Kvickly, hvor aftensmaden bliver handlet ind. Du når hjem og tænder nogle nye stearinlys, sætter en gang hyggelig, afslappende jazz på og begynder at lave mad. Din kæreste træder ind ad døren, I sludrer, spiser og bruger aftenen i hinandens selskab og nyder at have tiden sammen.

 

Sådanne dage har jeg ofte. Nogle tænker måske, at dagen kan synes lang og kedsommelig, men for mig er det et vidunderligt scenarie – og heldigvis for det, for det er sådan, jeg bruger megen af min tid.
Jeg kommer fra en familie, hvor min far rejste meget, og min mor har været vant til at pleje sit eget selskab. Da børnene kom til, betød det ikke kun, at tiden skulle bruges fornuftigt sammen med os; arbejdet skulle passes, banankager skulle bages, vi skulle i skole og vi skulle hygge os om aftenen, hvor vi sommetider fik lov at gå i slikskabet. Det berømte slikskab. Til tider rejste mine forældre sammen, hvilket for os børn betød, at vi blev passet hos det ene hold bedsteforældre, hvilket ikke kun har gavnet vores forhold til dem, men ligeledes har det betydet, at vi altid følte os trygge.

Jeg er af den overbevisning, at mit jeg-elsker-mit-eget-selskab-gen kommer af, at jeg altid har været rigtig god til at underholde mig selv. Som barn gjaldt det barbiedukker og leg, som teenager gjaldt det både computerspil, lange gåture med vores gamle hund, tanker og skriblerier, og nu som voksen gælder det endnu flere ting: stadig en hel del skriblerier, læseri i romaner og krimier, stadig lange gåture – nu på egen hånd, og ikke mindst det at kunne skabe noget. Ud af denne alene-tid som jeg sætter så højt yder mit skaber – og idégen nemlig en hel del; jeg har skabt en dagbog, som er på vej hjem fra prøvetryk. Dét får I meget mere at vide om, når det går i luften!
Men ud af denne alenetid kommer også evnen til at tackle sin fantasi. Evnen til at drømme og turde drømme stort samt evnen til at lade sine tanker vandre for derefter at lade dem finde deres plads i et hoved, som kan synes fyldt ud af idéer, af drømme og af tanker, som afløser andre tanker. Associationsstrømme bevæger sig ind og ud, og til tider påvirker det mig i en sådan grad, at jeg har svært ved at sove. Men i min alenetid får jeg både plads til og styr på dem, så de ikke hvirvler for meget rundt.

I min alenetid ynder jeg at lave en god kop kaffe, og jeg ynder i særdeleshed at nyde den sammen med et par snacks. Jeg ynder at redigere billeder, at skrive idéer ned i min lille sorte bog (som er lyserød og guld), og jeg ynder at arbejde på min dagbog og på de tanker, jeg gør mig.
Jeg tror ikke, at jeg er introvert som sådan, men jeg har stærkt brug for min alenetid. Har jeg været i selskab med mange mennesker, eller har jeg brugt min tid på veninder, venner eller familie kan jeg tydeligt mærke, at jeg har behov for at trække mig ind i mig selv og nyde stilheden og mine tanker. Dette gør sig gældende i notesbøger, som jeg efterhånden har et dybt hav af, ikke alle er udfyldt men blot skrevet i hist og her, og selv jeg normalvis  har et behov for, at det er orden i sagerne, gør det ikke noget. Mine notesbøger afspejler mit sind; godt nok er det rodet, men jeg ved lige præcis, hvor jeg skal kigge, for at finde det, jeg leder efter.

Advertisements
Om at elske sit eget selskab

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s