Moments #1

BreakfastKender I det, at hverdagen pludselig trænger sig (rigtig) meget på? De små øjeblikke bliver færre og færre og dermed får de blot endnu større betydning, end de havde før. Før man havde rigtig travlt. Før det blev endnu mere tydeligt, hvor vigtige de er.
I øjeblikket har jeg rigtig meget at se til; jeg sidder, som mange af jer nok har kunnet læse jer til, med mit speciale, med mine bøger, min webshop og mit arbejde ved siden af. Tiden man har sammen er blevet endnu mere sparsom, end den var før. Det er kun gået endnu mere op for mig, hvor vigtigt det er, at man prioriterer rigtigt, at man værdsætter (mere end man gjorde før) de små øjeblikke, de små, hyggelige stunder og den tid, man kan bruge med hinanden – hvad enten morgenmaden og morgenkaffen bliver indtaget sammen, om man sludrer på badeværelset alt imens den ene er i bad eller om man går en lang tur langs vandet på en kølig forårsdag. De små øjeblikke har blot fået endnu større betydning nu, hvor min travlhed trænger sig på, og jeg sommetider hænger med 180 rundt i svingene.

Breakfast 2Breakfast 3Det er med travlhed som det er med alt andet: det skal helst udmønte sig i, at det bliver ‘gjort’ med måde. En 80/20 balance ville være ideel, men hvem har tid til kun at have travlt 20% af tiden? Eller, hvis man vender den om: hvem vil blot kunne nyde 20% af sine hverdage? Idealet er svært at finde, og ligeså er balancen. Ikke desto mindre forsøger jeg at finde ind til, hvad der fungerer, ikke blot for mig, men ligeledes for os begge; min kæreste og jeg. Jeg oplever, at vi er blevet gode til at nyde de små øjeblikke sammen, hvilket vi begge nyder godt af i både hverdagen og i vores weekender, hvad enten vi begge i perioder arbejder både lørdage og fredage.
Jeg vil ikke løfte en formanende pegefinger, men blot forsøge at pointere, at prioriteterne skal være rigtige, for at man, både hver især og sammen, kan nyde de små (men åh så vigtige) stunder, som byder sig i vores hverdag.
Her til morgen nød vi vores morgenkaffe sammen, J og jeg; en ting vi er kommet rigtig godt efter, som vi forsøger at prioritere og implementere i vores morgener. Og hvor er det vidunderligt. Det er vidunderligt at sludre løst og fast omkring den kommende dag, hvad to-do listen siger, hvad man ser frem til eller hvor vi skal begynde at lede efter sommerferie henne. Vores morgenstund har, for det meste, guld i mund, og det er er en helt og aldeles skøn måde at starte sin dag på, hvad end den bringer.

Advertisements
Moments #1

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s