Thoughts on Creativity

what-success-really-looks-like

Jeg tror, at vi alle er stødt på ovenstående billede ind imellem; enten på Instagram, Facebook, Pinterest eller Twitter; hvordan succes egentligt ser ud. Men hvordan definerer man egentligt succes? For er succes overhovedet definerbar, og føler vi nogensinde, i det samfund vi lever i, at vi kan opnå den succes, vi går og drømmer om?
Jeg kan huske, at jeg gik i folkeskole med både nogle piger og nogle drenge, som man allerede dengang vidste, ville vælge ‘den lige vej’. Den lige vej på gymnasiet, den lige vej på universitetet med dertilhørende ‘rigtige’ og gode studiejobs og derefter den lige vej ud på arbejdsmarkedet. Fordi de vidste præcis, hvad de ville. De knoklede dag og nat for gode karakterer, ligeså i gymnasiet, og den eneste forestilling jeg kan gøre mig er, at det samme scenarie udspillede sig på deres videregående studie. De gik direkte ud i gode jobs i den branche, de nu havde valgt, og de ved, hvornår de skal søge andetsteds hen, hvordan og hvorfor: fordi de er drevet af det, de kan, det de er gode til, og det, de har kæmpet med i så mange år. Den lige vej.
Jeg tager hatten af for dem, for de har haft en intention om at udmærke sig fra start. De har kæmpet sig op ad rangstigen og er efterhånden nået dertil, hvor de kender deres værd og ved, hvor de vil hen, når de har fået inspiration, udfordringer og erfaringer nok fra deres nuværende jobs.
Sådan er jeg ikke. Jeg er måske nærmere en ‘famler’. I stedet for at følge min logik i forhold til, hvad er dygtig til, famler jeg og mærker efter i hjertet; “hvad er det egentligt, jeg gerne vil?”, “hvad er det, jeg er overbevist om, kan gøre mig lykkelig i mit arbejdsliv?”. Jeg har valgt en snørklet vej, hvilken først ledte til et skift af gymnasie grundet en alvorlig ulykke i familien. Dernæst ledte det til studiestart på tre forskellige uddannelser, førend jeg endte på min nuværende, som jeg skriver speciale på den dag i dag. Min snørklede vej har ført mange studiejobs med sig; både relevante som irrelevante, og ligeledes mange erfaringer med sig; både faglige men ligeledes personlige. Nu har jeg begivet mig ud i et eventyr, som er udmundet i The New Diary; et stationary brand, der fokuserer på dig. Og mig. På at udmærke sig, på at kende sine mål og på at reflektere over både hverdagen og livet generelt. Det ér min store drøm, og det har taget mig lang, lang tid at bevæge mig ud i den, både grundet de usikkerheder, der følger med, men ligeledes fordi, jeg har følt en uudtalt (og ubevidst) forestilling fra min omverden om, at jeg netop ville gøre ligesom ‘alle andre’; til sidst gå den lige vej, når jeg endelig står med mit uddannelsesbevis. Jeg har valgt en snørklet vej, og på sin vis har det ikke kommet mig tilgode i den forstand, at jeg ikke gik ‘den lige vej’, som jeg nogle gange ville ønske, jeg havde valgt. På den anden side kunne jeg ikke have gjort det; levet i en firkantet kasse, for jeg er en cirkel, som bare ikke passer ned. Min kreativitet tog over meget tidligt i processen, og jeg kan se nu, at jeg skulle have leget mere med den og affundet mig med, at jeg ikke var i stand til at gå den vej, som både jeg selv og andre ønskede for mig. Jeg skulle muligvis ikke have læst kunsthistorie. Jeg skulle ikke have gået, nu snart, 5 år på universitetet for at studere kunst, udstillingsteorier, museumsloven og hvad der ellers følger med, selv jeg er rigtig dygtig til det, jeg nu engang kan med det.
Og selv om jeg står i denne limbo, ved jeg, at jeg dog alligevel er endt op med at vælge med hjertet; jeg har valgt at gå min egen vej, trods det jeg er velvidende omkring, at den bliver hård, og at jeg er nødt til at supplere med anden indkomst. Jeg kan ikke lade være med at hænge min hat på, om den lige vej medfører et “loss of creativity” – fordi man indordner sig, måske på grund af samfundet eller måske fordi, det er sådan, man er, eller måske fordi det er nemmere end at tage stilling til alle de idéer og tanker, der strømmer frem i bevidstheden. Min bevidsthed, min tankevirksomhed og min fantasi kender ingen grænser, og jeg har brug for den i min hverdag, for at lave det, jeg gerne vil. For at opfylde mine drømme og for at udfylde de tomme huller, som min uddannelse ikke har været i stand til at fylde ud.
Jeg tror på, at min kreativitet har fået frit lejde, netop fordi jeg har valgt den snørklede vej, og jeg har affundet mig med, at det er OKAY. For det er det. Det er OKAY ikke at gå den vej, som hverken samfundet eller andre forventer af dig, og jeg tror på, at det kaster nogle ting, erfaringer og tanker af sig, som man ikke ville få den anden vej rundt – trods der altid vil være noget, man går glip af, uanset hvilken vej man vælger her i livet. Sommetider er det ikke blot okay, men vidunderligt, at lade kreativiteten få frit spil, idet tanker og idéer opstår – tanker og idéer som man måske ikke ellers ville have fået. Kreativiteten er jeg stor tilhænger af, da den bidrager til både det liv, jeg lever og gerne vil leve, men også til de muligheder, jeg gerne vil skabe for mig selv.
Jeg opfordrer ike til at gøre anderledes, end du selv vil, til at tænke andre tanker eller handle på andre måder, men jeg opfordrer til sommetider at lytte til din kreativitet. Langt fra i alle tilfælde kan den forme dit liv, men den kan bidrage med at sætte nogle tankeprocesser i gang, som kan have stor indflydelse på hvordan, du lever og på hvilke mål, du ønsker at have for dig selv. Kreativiteten har aldrig gjort nogen fortræd, tværtimod kommer den sommetider ind fra højre og sætter nye udfordringer, idéer og erfaringer i spil, som kan bidrage positivt til det liv, man lever. Dens tilstedeværelse fordres ikke at hverken den snørklede eller den lige vej, og alligevel er jeg af den overbevisning, at nogle mennesker bevidst vælger at ignorere den, måske fordi der ganske enkelt ikke er plads til den, fordi den tager for megen tid eller simpelthen fordi den forstyrrer og forpurrer den vej, man har valgt.
Gør plads til kreativiteten og gør plads til den snørklede vej, hvis det er den, du vælger. Livet har ikke et facit; der er ikke noget endegyldigt rigtigt eller forkert, og der er ikke mange andre, der har kontrollen over det liv, du lever, end dig selv. Kreativiteten kan udfylde mange huller, og lad den da endelig komme an, hvis den kan være en behjælpelig håndsrækning, når muligheden byder sig.
Success d

Advertisements
Thoughts on Creativity

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s